Bonusbarn… Hvordan er det?

Altså som det står til nu, så kan jeg ikke undvære hende… Men vist vi skal ha det med fra da jeg begyndte og skulle vende mig til at min kæreste også havde et barn, så var det super hårdt Sofia var 4 år gammel og jeg var 18 år gammel, det med der er 10 mellem mig og Ricki og der er 14 år mellem mig og Sofia, havde jeg det virkelig stramt over, får vi kunne jo være søskende jeg og Sofia..

Jeg tænkte i LANG tid om jeg skulle være kærester med Ricki som havde et barn, kunne jeg leve med der kun er 14 år mellem jeg og Sofia, kunne jeg leve med hver anden weekend skulle jeg faktisk dele min kæreste som jeg var så forelsket i med hans datter..
Får GAL jeg følte mig ufatteligt glemt når hun var der, får Ricki fokuserede jo self kun på hende, men det kan du jo ikke fortælle end 18 årig pige som ikke har forstand på at have børn.

Jeg var mange gange tæt på bare at smutte hjem, får hvorfor skulle jeg være der.
Sofia havde ikke vende sig til mig og ville ikke have jeg skulle være tæt på hendes far, og når jeg prøvede at snakke til Sofia var hun bare flabet og ignoret mig.
Jeg synes godt nok det var nogle hårdere weekender, får jeg var sammen med en mand som ikke rigtig havde tid til mig ligepludeselig og var sammen med en pige på 4 år som ikke ville snakke ordentligt til mig eller ha min hjælp.


Men jeg besluttet mig at jeg ville give det nogle måneder, vist det ikke ændret sig når vi havde Sofia så kunne jeg bare ikke være kærester med Ricki, får jeg ville ikke være i et forhold hvor hans barn ikke kunne med mig eller ikke kunne lide mig.
Det er rigtig vigtig får mig at barnet ihvertfald kan li’ mig.
Det følte jeg godt nok ikke at hun kunne, så det var virkelig nogle hårdere weekender får mig synes jeg.
Jeg tror jeg havde planer om at give det 6 måneder.
Men jeg sagde det ikke til Ricki at ham og Sofia var et prøve forhold vist man kan kalde det får det, jeg havde ihvertfald planer om vist det ikke gik som det skulle med mig og Sofia så skulle det ikke være mig og ham.


Meeeeen der gik ikke særlig lang tid før Sofia ville ha’ min hjælp, putte eller snakke ordenligt til mig.
Jeg tror der nok gik 2 -3 mrd før hun rigtig åbnet sig op for sig selv til mig.
og jeg var over lykkelig at hun åbnet sig op til mig, at hun ville mig og jeg ikke bare var en ting som bare skulle med fordi jeg var hendes fars kæreste eller jeg bare skulle være tilskurre når Ricki og Sofia legede.

Får gaalt jeg følte mange gange bare jeg var tilskure, og prøvede ALT får at komme ind til hende får at hun synes om mig.

Får jeg blev forelsket i hende første dag jeg mødt hende, og der skulle vi end tur i legeland.
Jeg og Ricki blev ret hurtig enig om det ville være den perfekte måde at mødes på, i startet fik hun self bare afvide vi var venner end til det udviklet sig til at jeg sov hjemme hos Ricki.

Bum… Jeg husker ikke rigtig hvordan Sofia fik det afvide.
Får jeg mener ikke jeg og Ricki sagde noget, det kom ret naturligt at vi begyndte at holde i hånden foran hende.. Når vi måtte xD

Får i startet enden hun åbnet sig for mig, måtte vi ikke rigtig holde i hånden når hun opdagde det så skulle hun self holde ham i hånden i den hånd  jeg og Ricki holdte i, og vist vi gjord det i toget fjernede hun vores hænder. xD

Det var os end af de ting der var monster hårdt.
Men jeg holdte det i mig og jeg klaret at få hende til at åbne sig op får mig.
Så jeg er glad får jeg har fået det jeg gerne ville, bonusdatter som jeg forelsket mig i på et billede da Ricki viste mig hende og da jeg så hendes får første gange og jeg fik Ricki.
Manden jeg har været forelsket i rigtig lang tid, vi har bare aldrig gjord noget ved det får vi begge fik kæreste på osv osv så 2014 gjord vi noget ved det.

Og ja det gik jo meget godt får der er nu gået 4 år 2019 er vi i gang på vores 5 år….

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

,

 

Skriv et svar